Øster Bjerregrav

Byportal

Øster Bjerregrav

Byportal

Øster Bjerregrav

Byportal

Øster Bjerregrav

Byportal

Den 12-06-2010

Guide til Ålum Kirke


Ålum kirke

Kirken er åben hver dag fra kl.8.00 til 16.00. I våbenhuset findes en folder, som fortæller om kirkens interiør og historie

Kirkens Ydre
Kirken er bygget af kvadersten over en dobbeltsokkel og består af skib, kor og apsis fra ca år 1200 samt tårn og våbenhus fra slutningen af 1500-tallet.
Det rødkalkede tårn er særpræget ved de svungne gavle, hvide blændinger og det under glamhullerne liggende hvide mæanderbort-lignende bånd.
I tårnets nederste del – opmuret af kvadre fra den nedbrudte vestmur mellem skib og tårn – ses dels et par billedkvadre, dels en gammel, romansk vinduesoverligger. På tårnets østside findes initialerne M S H R K (Mogens Skeel og Helle Rosenkrantz).
På tårnets sydside ses 3 udhuggede ansigter.
De er ifølge traditionen portrætter af kirkebyggerne, men der er ikke nogen egentlig forklaring.


Våbenhus
I våbenhuset bemærker man først den fornemme portal båret af 3 par granitsøjler med tilsvarende buer over. Der findes her i landet 6 landsby-kirker med tilsvarende portaler, men kun i Bjerregrav og Ålum er de stadig i brug som indgang til selve kirken. På tympanon – den halvcirkelformede overligger – findes indhugget i relief 3 billeder fra begivenhederne omkring Jesu fødsel: I midterfeltet jomfru Maria med barnet, til venstre de hellige tre konger og til højre flugten til Ægypten.



Kirkeskib
Det, der først fanger øjet, når man træder ind i kirken, er de rigt dekorerede hvælv- og vægflader med blomsterornamentik fra 1641 (datering på undersiden af korbuen). I ca 200 år har denne kalkmaleriudsmykning været overkalket, men blev fremdraget i sin helhed ved den store restaurering i årene 1985-1987. De dækker over flere ældre kalkmalerier fra kirkens første år.
Kirkens store hvælvinger har forskellig udformning af ribber og rosetter.

Prædikestolen i eg stammer fra 1601 og har indlagt en stjerne i hvert storfelt. På prædikestolen findes 4 timeglas fra den tid, da præsten iflg. Christian 5,s ”Danske Lov” ikke måtte prædike ud over en time, for at ikke prædiken ”skulle vorde den gemeene mand til kiedsommelighed og dis mindre opbyggelse”! På væggen bag prædikestolen hænger en kårde fra beg af 1700 tallet, som har tilhørt en Hermann Kaas, der i lede ved krigshåndværket ønskede den ophængt i kirken. På korbuens sydvæg er nu ophængt et forgyldt krucifiks, der stammer fra Skeelernes gravkapel.
Øverst i kirkeskibet ses herskabsstolene fra beg. af 1600-tallet. De bærer i nordre side våbenskjolde for slægterne Friis og Gyldenstierne og i søndre side for slægterne Skeel og Brahe.
I ”lommen” på korbuens sydside ses rester af kalkmalerier – et indvielseskors? - fra den oprindelige kirke (inden hvælvingerne opførtes).

Kor
I det store kor står døbefonten – en middelalderlig løvefont, hvor 4 løvekroppe på kummens yderside mødes to og to i et fælles hoved. Symbolikken er uvis, da løven kan være et symbol på både Kristus og djævelen.

Altertavlen bærer årstallet 1854 og initialerne W S P. Den er dette år skænket kirken af Wulff Scheel Plessen og er en kopi forestillende Kristus på Oliebjerget efter den venetianske maler Giovanni Bellini, signeret E Gzarnikow. Ophavsmanden til billedets tunge egetræsramme er ukendt, men tegningen er inspireret af den kendte arkitekt og bygningsinspektør for Jylland G.Bindesbøll, der bl.a tegnede Hobro kirke fra 1852.

I koret findes flere mindesmærker.
På nordsiden er nu indmuret en grå, noget slidt ligsten fra ca 1570, der indtil op imod år 1900 har haft sin plads i gulvet foran alteret. Ligstenen er rejst over Albret Skeel og hustru Kirsten Sandberg.

Bag døbefonten er indmuret en sort ligsten af belgisk marmor. Den er i ca 1615 sat over Christen Skeel (den ældre) og hustru Margrethe Brahe (en søster til Tycho Brahe). Stenen er velbevaret og er et kunstfærdigt stenhuggerarbejde med fine ciseleringer.

I koret sydside er rejst et epitafium fra ca 1660 over Christen Skeel (den yngre) og hans to hustruer Birgitte Rud og Margrethe Lunge. Denne Christen Skeel var som rigsråd medunderskriver af freds-traktaten i Roskilde i året 1658, da Danmark bl.a afstod Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Her ses også en i 1827 opsat slægtstavle over ejerne af Fussingø

Bag altertavlen hænger nu på den indre apsis-mur den mindesten, som samme Christen Skeel i 1653 lod opsætte over sine to hustruer. Stenen har oprindelig siddet i den udvendige apsisåbning mod øst, men blev i 1987 – hårdt angrebet af forvitring – restaureret og anbragt på sin nuværende plads.

I den under koret nu tilmurede krypt er de fleste af slægten Skeel stedt til hvile, hensat i kister.
Lysgloben i smedejern er en gave fra en lokal beboer i 2004

Tårnrum
I forbindelse med tårnets bygning blev kirkens vestmur nedbrudt og kvadrene benyttet i tårnets nederste del. Herved fremstod hvælvingen índ til tårnrummet.
Da Skeel-slægtens mandslinie var uddød, blev den sidste Skeel`er, Charlotte Amalie Skeel i 1702 viet til den første von Plessen på Fussingø, grev Ludvig Scheel von Plessen, der fortyskede sin hustrus slægtsnavn og tog det som mellemnavn. Disse to blev stedt til hvile i de fornemt udsmykkede marmor-sarkofager, som greven lod forfærdige i Italien til en pris af 4000 speciedaler.


Christian Ludwig Scheel von Plessen var en af rigets store og gode mænd. Helt velfortjent blev han hædret med titel af gehejmeråd og udnævnt til ridder af elefantordenen. De på tavler nu ophængte kisteplader stammer fra kister hensat i krypten og er for størstepartens vedkommende fra slægten Skeel. I krypten under tårnrummet er hensat kister med 2. og 3. generation af slægten von Plessen


Orgel
I forbindelse med restaureringen blev der anskaffet et nyt orgel: Jensen & Thomsen, 1987, 9 stemmer, fordelt på 2 manualer samt pedal.

Kirkegården
Udenfor skibets sydside findes 2 runesten fra o. år 1000.
Ved østlågen til kirkegården ses ”Englen”.
Det er en skulptur udført i bronze af kunstneren Thorvald Odgård, Nibe. Thorvald Odgård (f.1943) har deltaget i mange separat- og gruppeudstilliger i ind- og udland. Hans værker kan bl.a ses i Aalborg, Birkerød, Næstved, Støvring, Nibe og Randers. Skulpturen blev skænket til kirken af en lokal borger i 2005

Tæt ved indgangen til våbenhuset ses gravstedet for Elisabeth Gräfin zu Stolberg-Stolberg, født von Plessen d.2007.

Lidt Historie
Måske har der stået kirkehus på Ålum kirkebakke i snart tusind år. I hvert fald vidner runestenen nærmest våbenhuset om,
at der har boet kristne mennesker her for over 900 år siden. På stenen står endnu i runer at læse: Vigot rejste denne sten efter
Sin søn Esge. Gud hjælpe hans sjæl vel!
Stenen er fra omkring år 1000.

Den nuværende kirke er dog først påbegyndt i tiden mellem 1150 og 1200. Dens prægtige sekssøjlede portal viser tydeligt slægtskab med Viborg Domkirke, hvis opførelse netop blev afsluttet på den tid. En af dem, der stod bag dette store kirkebyggeri, var domprovsten den senere Sct Kjeld.
Hans forældre, der var meget velhavende, boede i landsbyen Venning, som ligger i Ålum sogn. Sct Kjeld døde 1150 og blev helgenkåret 1189. Måske har det betydet noget for kirkebyggeriet, at han var barn fra sognet – så anselig som Ålum kirke er.
Ejerne af herregården Fussingø har dog haft størst indflydelse. Igennem 400 år, gennem 15 generationer og alle i slægt med hinanden, har kirken været herresædets kirke. ”Fussingø Sogne Kircke Olum Kircke” kaldes den ligefrem på en gammel kisteplade fra 1614.
Det første sikre årstal, vi finder i kirken, er 1568. Det år døde Albret Skeel, som det kan læses på ligstenen over ham (den grå i korets nordside). Det var Albret Skeel, som ca 1555 byggede det første Fussingø, hvoraf man nu kun kan se sørgelige rester i Gammelhave ved Fussing Sø. Han valgte Ålum kirke til gravkirke for sig selv og sin slægt, og lod vel sagtens krypten under koret indrette til gravkapel. På slægtstavlen i korets sydside læser vi navnene på dem, der i lige linie sad som ejere på Fussingø. Hver især har de sat deres præg på godsets kirke.
Således menes sønnen Christen Skeel (d.1595) at have ladet kirkens tårn bygge, mens Albret Skeel (d.1639) lod opsætte herskabsstolene med fædrene og mødrene slægtsvåben.
Christen Skeel (d.1659) lod kirkerummet udsmykke med de kalkmalerier, som blev afdækket 1986, og sønnen Mogens Skeel (d. 1694), hvis initialer ses på kirketårnet østside, lod vistnok tårnet istandsættte. Med ham uddøde den mandlige linie på Fussingø, men slægten fortsatte, idet datteren Charlotte Amalie Skeel i 1702 indgik ægteskab med Christian Ludwig Scheel von Plessen. De to hviler nu side om side i de skønne marmor-sarkofager i tårnrummet.
Endnu et slægtled blev efter deres død hensat i kirken – i hvælvet under tårnrummet. Men stadig betænkte godsets ejere deres kirke. Således skænkede Christian Ludwig Scheel von Plessen (d.1801) alterkalk til kirken, ligesom lensgrev Wulff Scheel-Plessen (d.1876) lod altertavlen opsætte. Hans datter, lensgrevinde Louise Scheel-Plessen (d.1939) lod 1893 kirken gennemgå en stor restaurering.
I 1946 overtog den danske stat Fussingø og i 1950 overgik kirken til selveje, men slægten von Plessen har stadig forbindelse til egnen og kirken. I 2007 gravsattes Elisabeth Gräfin zu Stolberg-Stolberg, født von Plessen – af 16 generation – lige syd for kirkens våbenhus.



Tekst: Thyge Jensen, Tage Stausholm Fisker
og Søren Dam Kjeldsen


SAMLET aktivitetskalender

Øster Bjerregrav - har meget at byde på

To ildsjæle lagde grunden til et ambitiøst projekt om at få en by-park, en bevægelsespark, en skaterpark og en ny sportsplads/multibane til byen ...

 

Læs mere her

 

Ny i Øster Bjerregrav?

Velkommen til byen og området. Vi håber du vil falde til, og at du vil nyde godt af de mange tilbud i vores by.

 

Læs mere her