Forsamlingshuset kunne i 1991 fejre sin 100 års fødselsdag med fælles spisning og muntre indslag.

Det var nu ikke i bygningen Østervang 2, at Bjerregrav Forsamlingshus tog sin begyndelse i 1891, men i Overfussingvej 2. I 1926 blev huset solgt til Indre Mission og blev missionshus. Samme år blev den nuværende sal taget i brug.

I de oprindelige love for forsamlingshuset – skrevet med gotisk skrift – kan man læse, hvilke regler der gjaldt for huset, og hvilke holdninger fællesskabet dengang lagde vægt på.

”Foreningens Formål er at samles til Sædelighed og Ordens Overholdelse samt tillige at våge omhyggeligt over Misbrug af Nydelsen af berusende Drikke. Endvidere ved Foredrag, Oplæsning m. m. at fremme Oplysning og Interesse for alt, hvad der kan være belærende, dannende og gavnligt for dens Medlemmer”..

Huset blev finansieret ved bidrag fra borgerne. Byens gårde blev inddelt i 4 klasser. Klasse 1 - de største gårde – betalte fuldt bidrag. Klasse 2 betalte 2/3 bidrag osv. Voksne karle 1 kr. pr. år. Pigerne slap med at betale 75 øre.

Der blev lagt stor vægt på, at brugerne af huset udviste sømmelighed og god opførsel. ”Al usømmelig Tale og Sang er strængt forbudt”. Der var tilsynsmænd tilstede, som skulle holde øje med, at lystigheden ikke gik for vidt, og at der ikke blev drukket for meget. ”I det Tilfælde, at Foreningens medlemmer, gammel eller ung, ved Sammenkomster skulde misbruge eller overdrive nydelsen af spirituøse Drikkevarer, har Bestyrelsen Ret til at fastsætte Regler for Nydelsen af samme”.

I samtiden var der stærke kræfter, der vendte sig mod drikfældighed og umoral. Sognerådet ville have snor i lystigheden i sognet. Den gav tilladelse til et begrænset antal legestuer, hvor der måtte danses, og forsamlingshusets baller indgik i dette antal.

I 1915 fik kvinderne valgret, og de politiske holdninger i den forbindelser fandt også vej til møderne i forsamlingshuset. Niels Brøndums mor måtte stå i husets forstue og lytte til mændenes diskussion i salen. Kvinder havde ikke adgang!

I 1925 fandt man åbenbart, at der manglede plads til større arrangementer, og der blev dannet et interessentselskab af byens borgere, som købte en grund ved Østervang for kr. 1000,-. Der blev optaget et lån på kr. 19.500,-, og i 1926 kunne en ny forsamlingsbygning tages i brug.

I formålsparagraffen for det nye hus lægges der stadig væk på ”at virke til sædelighed og orden samt tillige at våge over misbrug ved nydelse af berusende drikke”.  Huset skulle fremme alt, hvad der kunne være belærende og dannende ved oplæsning, foredrag m.m.

Et kulturhus for byen. Ved 50 års jubilæet for det nye hus måtte formanden, Gunni Knudsen erkende, at tiden var løbet fra de høje idealer. I stedet var huset blevet stedet, hvor foreningsarrangementer, møder, baller, banko, private fester og meget mere kunne afholdes.

Gennem årene er bygningen blevet renoveret, i høj grad ved frivillig indsats. Kommunen giver i 2010 et tilskud på kr. 5000,-, medlemmerne bidrager med kr. 30.000,-, og udlejning giver kr. 80.000,-.

Harald Bertelsen

Kilder:

Purhus Lokalarkiv

Niels Brøndum