Den 03-03-2013

 

Bjerregrav Brugsforening 100 år

Skrevet af Harald Bertelsen

I nogen tid havde der været tanker om at oprette en brugsforening for at skabe konkurrence til byens købmænd og høkere. Den 2. februar 1913 var der generalforsamling i præstegården. Forinden var der gået en liste rundt i byen, hvorpå man kunne melde sig, hvis man ville binde sig for et medlemskab. Mindst 35 skulle gøre dette, og 39 borgere skrev sig på. En gårdmand skulle i indskud til foreningen betale 1 kr., en husmand 50 øre og et tyende 25 øre! Såfremt et medlem ikke købte noget et år, ville medlemmet automatisk miste sit medlemskab! Medlemmerne hæftede solidarisk for gæld i Brugsen. Det har nok i starten afholdt nogle fra at tegne sig?

I marts blev der afholdt stiftende generalforsamling, standardvedtægterne blev vedtaget, og man tog fat på det praktiske arbejde.

Der blev hurtigt fundet en uddeler, Vilh. Hermansen. Han gik med til at indbetale en kaution på 3000 kr. som en del af kontrakten.

Bestyrelsen havde fundet en byggegrund på Bøgevej, som blev købt for 450 kr. Der blev givet byggetilbud på kr. 7960. Den 1. august 1913 åbnede butikken.

 

Den gamle brugs på Bøgevej fra 1913 til 1938

 

 

Det var brugsens bestyrelse, der udvalgte emner til jobbet som uddeler. Der kunne være flere hundrede ansøgere til en opslået stilling. På en generalforsamling blev de udvalgte præsenteret sammen med deres ægtefæller – onde tunger hævdede, at det blev kandidaten med den kønneste kone, der fik jobbet?

Hans løn var i høj grad en resultatløn – jo bedre resultat jo mere til uddeleren. Kunne han formå at reducere butikkens svind, så var der mere til ham. Og hvis konen også kunne deltage i arbejdet i butikken, så kunne parret opnå en god årsløn.

Uddelerne

1.                    Wilhelm Hansen 1913

2.                    Anton Hansen 1919

3.                   Chr. Damgaard 1920

4.                   Alfred Bjørnholm Andersen 1935

5.                   Vagn Voigt Sørensen 1951

6.                   Ole Skiffard 1986

Brugsen for et halvt århundrede siden var meget anderledes end den DagliBrugs, vi kender i dag. Sortimentet var meget omfattende. Butikken skulle betjene et bondesamfund med de mange ting, der skulle bruges på gården: isenkramvarer som beslag og skruer, tjære til træværk, gødning og foderstoffer, sirup blev tappet af en tønde, og man fik sin medbragte dunk fyldt med petroleum.

I kælderen under den ældste del af bygningen stod tønder med sild og sirup. I renden foran tønderne samlede sig spildt sirup

 

 

Men DagliBrugsens fryse- og kølediske fandtes ikke, og brødet lavede man ofte selv derhjemme. På en daglig rundtur blev der samlet ordrer på varer ind, som så senere blev leveret på gårdene. Samtidigt blev æg hentet ind. Æggene blev så opkøbt af en æggrosserer.

 

Damgaards ansøgning

Da Pladsen som Uddeler i Bjerregrav Brugsforening er ledig til 1.st December 1920 tillader jeg mig høfligst at søge den. Jeg er 23 år, militærfri, har været 5 År ved Faget, og er for Tiden i Klejtrup Brugsforening ved Hobro.'Jeg er kendt med alt Arbejde, som påhviler en Uddeler, såvel i Butik som Regnskab. I øvrigt henviser jeg til vedlagte Anbefalinger. Det var ønskeligt om Pladsen kunde afgive en fast varig Stilling, da såvel min forlovede som mig har lyst til Uddelerarbejdet, hun er nemlig Ekspeditrice og har været i Brugsforening i 8 År. Jeg er Afholdsmand. Pålidelig og samvittighedsfuldt Arbejde skal stedse være min Løsen. Den nødvendige Kapital kan jeg skaffe.

Ærbødigst

Kristen Damgaard, kommis

Fra Knud Eriksens erindringer:

Da Bjerregrav Brugsforening skulle have ny uddeler 1. Decbr. 1920, blev pladsen søgt og besat af Chr. Damgaard fra Hvilsum. Da han søgte pladsen, var han 23 år og kommis i Klejtrup Brugsforening. Damgaard blev d. 18-11-1920 gift med Mariane, hvis far var murer i Hobro. Mariane var ekspeditrice.

 

Jeg kom til at kende Mariane og Damgaard særdeles godt, idet jeg som 11-12 årig kom til at hjælpe til med at fylde hylde hylder og tømme æg af i de store 1000 stk´s kasser, når folk kom og afleverede deres kurve med æg. Af kommisen lærte jeg efterhånden en teknik, så jeg hurtigt kunne tømme kurven uden at skulle have fat i hvert æg. Den teknik kunne godt af og til være skyld i, at der blev knækæg, som ble samlet sammen og solgt billigt.

Jeg må lige huske at fortælle, hvordan det gik til, at jeg kom til at færdes i Brugsen.

Damgaard byggede radioapparater og reparerede for folk, lige som man også skulle til Brugsen, når akkumulatoren til radioen skulle lades op. Naturligvis havde de selv en god radio, og det endda med højttaler. Det var ikke alle, der havde det. På den tid havde vi ingen radio hos mine forældre, så om sommeren, når døre og vinduer stod åbne i Brugsen og radioen gik, stod jeg tit udenfor og nød musikken. Det gjorde jeg også, når Mariane sad i den pæne stue og håndterede klaveret – hun havde en yndlingsmelodi: ”Amalie-polka”, som hun klarede uden noder. En dag kom Mariane ud og sagde, at jeg godt kunne komme ind, for hun havde lagt mærke til, at jeg nød musikken. Klaver har altid været mit yndlingsinstrument, desværre fik jeg aldrig helt lært at spille på det, kun lidt klimpren i sin tid.

En gang om året blev der gjort hovedrent i butikken. Så kom alle gryder, potter, pander og kludesko ud og blev gjort rene. Alt det hang på jernstænger under loftet i butikken.

Varerne blev hentet i Randers én eller to gange om ugen af Jens Laursen med hest og vogn. Senere blev det Niels Henningsen, der sørgede for det med sin Chevrolet lastbil.

 

Knud Eriksen. Graver og kirkesanger.

 

 I 1941 vedtog bestyrelsen et tilbud om kørsel: Kørsel af varer og brændsel fra Brugsforeningen til en Pris af 50 Øre pr. 100 Kg. I egen Vogn. Kørsel af Æg til Bjerregrav til 50 øre pr. Kasse. Landturen overtog H. Reinberg til 14 Kr. pr Uge.I 1944 købte oldermandslauget en bro vægt, som blev opstillet på brugsens grund til brug for medlemmerne. Den blev betjent af uddeleren, som delte indtægten med lauget.Kundernes køb – og evt. salg – blev skrevet op i kontrabogen. Med mellemrum blev der betalt af på gælden. Der blev beregnet renter af gæld for varer, hvad der skyldtes udover en måned. En del af butikkens overskud blev udbetalt som dividende til kunderne i forhold til, hvad der var blevet købt. 

                                              Brugsen fra 1938

Besættelsestidens vareknaphed og rationering fremgår ikke af forhandlingsprotokollen. Kun at bestyrelsen i juni 1945 vedtog at bidrage med 100 kr. til Bornholm, som var blevet bombet af russerne.

Butikken var ikke egnet til selvbetjening og i 1974 blev den nuværende butik indviet. Der var blevet indhentet tilbud på 511.000 til byggeriet.  

Ved generalforsamlingen i 1980 kunne formanden Ejner O. Nielsen konstatere, at der var sket en betydelig nedgang i omsætningen. Han tilskrev det, at ”flere større varehuse i Randers havde haft en annoncekampagne udover det almindelige”. Desuden havde flere indbrud givet likviditetsproblemer. Der ville derfor ikke blive tilskrevet dividende!

Ved bestyrelsesmødet i august 1980 måtte man konstatere, at der var et negativt driftsresultat, og det blev besluttet at kontakte FDB om en evt. optagelse? Det endte med, at Bjerregrav Brugs pr. 1. januar 1981 ophørte som selvstændig brugs og blev optaget i FDB.

Af forhandlingsprotokollens referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamling fremgår det ikke, hvad der egentlig lå bag den store og nødvendige beslutning. De nye varehuse gav hård konkurrence, men der kan have været andre forhold, der har været afgørende?

 

 Vagn Sørensen og Asger Pring                            Rita og Ole Skiffard

SAMLET aktivitetskalender

Øster Bjerregrav - har meget at byde på

To ildsjæle lagde grunden til et ambitiøst projekt om at få en by-park, en bevægelsespark, en skaterpark og en ny sportsplads/multibane til byen ...

 

Læs mere her

 

Ny i Øster Bjerregrav?

Velkommen til byen og området. Vi håber du vil falde til, og at du vil nyde godt af de mange tilbud i vores by.

 

Læs mere her