I 1689 blev bønderne i Bjerregrav af godsejeren på Fussingø præsenteret for en række bestemmelser,Vider(bøder) og Vedtægter, som skulle regulere forholdet mellem byens bønder i deres arbejde, samt give påbud om deres moral.

Men bønderne hafver samtykt om de mange regler, så her i enevældens tid har de altså bevaret en vis indflydelse. Det er pisk og ikke gulerod der tages i brug for at få reglerne overholdt. Det er en sand bøderegn, der hældes ned over bønderne, hvis de ikke holder sig til vedtægterne. Hvo som holder gæs og icke holder gase til dem, hand skrives for 4 sk.

Vi er i fællesskabets tid. Alle vigtige gøremål i landbruget sker i fællesskab, så hvis der svigtes, går det ud over fællesskabet En lang række mulige overtrædelser gennemgås med angivelse af bødens størrelse:

Hvo der går eller farer igiennem byens led fra Valborg dag til kornet er inde og lucker dem icke strax efter sig, skrifves for hver gang 1 sk.

Også ved mangel på gudsfrygt og god opførsel falder hammeren. Hvo som helst uden lovlig og bevislig forfald gandske forsømmer prædiken og påbudne hellige og bededage udi sin

sognekirke, skal give de fattige 2 sk.

Og kommer man først til kirken, når præsten har læst teksten, så koster det 1 sk. Gribes du i at bande, så koster det 2 sk. Og overfuser du en anden offentligt med skældsord, så takseres det til 8 sk.

Går du endnu videre og banker din nabo eller kalder ham ved et smædenavn, så må du bøde med 2 mark.

Den udnævnte grandfoged skal styre det hele. Det har ikke været nogen nem opgave, og hvor meget han har ladet passere, vides ikke. Men vedtægterne gav altså et retsgrundlag for at få tvistigheder løst.

Et stort afsnit handler om øl og brændevin: Hvo som hænter øl eller brendevin – i Randers – skal icke alene øllet eller brendevinen fra dem tages uden noget vederlag, men for hver tønde øl di betrædes med, skal give til straf 2 mark derforuden

4 år senere er den gal igen. Godsejeren erfarer, at der smugles, og at fogeden ikke har styr på det. Han har også fundet ud af, at der laves brændevin i Bjerregrav og da skal det som brendes i Bierregraf være ligeså strafværdigt, som det andet stæds fra var hentet.

Hvorfor går godsejeren så hårdt til bønderne i denne sag? Er det et velmenende forsøg på at forhindre Jeppe fra Bjerregrav i at falde i møddingen af druk?

Nej – Ifølge et svar fra Nationalmuseet – så handler det om penge. Godsejeren har sandsynligvis fået eneretten på at fremstille øl og brændevin i sit område, og den fortjeneste vil han ikke gå glip af, ved at bønderne handler i Randers eller ved en hjemmeproduktion.

 Men bønderne har sikkert forstået at sno sig uden om de fleste bøder, og har vel løst de fleste tvistigheder i mindelighed.

Og Jeppe på Bjerget har nok fundet et sted, hvor han kunne slukke sin tørst.

 

Vider og Vedtægter

 

 Harald Bertelsen