Maltkøllen ved Kirkevej

Pastor J C Jensen var præst i Bjerregrav fra 1905 til 1931. Purhus Lokalarkiv har hans omfattende beskrivelse af byen. Han beretter et sted, at der ved kirken overfor lergraven , ligger en maltkølle.

Det har sikkert været på dette sted. Der er plads til, at en bil kan holde der.

 

Hvad det er, der har ligget på dette lille sted, må man gå på opdagelse efter.  I ”Landbokvinden” findes en tegning af en maltkølle, et lille hus, ca. 2x2 m. og det må antages, at byens maltkølle har lignet dette.

Navnet antyder, at det, der er foregået her i gamle dage, har at gøre med brygning af øl. Men hvorfor her udenfor byen? Og hvilken rolle spillede køllen i brygningen?

I ”Landbokvinden” findes svaret.

Der er blevet brygget øl på gårdene i århundreder. Om efteråret anbragte man den gennemvædede byg på loftsbrædderne over det varme køkken. Når byggen spirede i roden, dannedes sukkerstoffet, og nu skulle der handles hurtigt. Hvis byggen begyndte at spire i toppen, ville malten være ubrugelig.

Tjenestepigen blev sat til at gnide byggen, så rodspirerne gik af, og nu skulle den våde byg tørres.

Det foregik i den store bageovn og var ikke ufarligt.

Mange gårdbrande var opstået i landsbyerne, fordi der gik ild i den tørre byg.

T.B

 

I 1800-tallet blev brandmyndighederne opmærksom på problemet, og man henstillede kraftigt til at lade tørringen af malten foregå udenfor byen. Derfor blev der mange steder i landet opført maltkøller, hvor tørringen kunne foregå sikkert og under overvågning. På de kolde efterårsaftener har den varme maltkølle været et populært samlingssted for byens karle, som har hygget sig med øl og brændevin.

En gammel bonde, Høgstrup fra Østervang, fortalte mig, at han som dreng i 1923 overværede, at køllen blev revet ned. Da havde den måske stået der i 75 år?

Tiden var løbet fra den. Malten kunne købes i byen, og flaskeøllet var blevet almindeligt.

Harald Bertelsen

Kilde ”Landbokvinden”