Bjerregrav Syd - Ryleparken

Preben Nielsen, tidligere byrådsmedlem i Purhus Kommune, fortæller:

 

 

For mange år siden, var der på strækningen fra Brugsen og mejeriet – som var i den røde bygning der ligger over for Brugsen - og ud til hovedvejen, altså den nuværende Frederiksbergvej, kun en gård (AJ Salater) og 5 små ejendomme.

 

Byggeriet startede omkring 1950

Omkring 1950 blev de første huse bygget, og den ”nye” sportsplads blev anlagt. Pladsen lå på den nuværende Blishønevej og helt ud til Frederiksbergvej. Sportspladsen blev senere flyttet igen til den nuværende beliggenhed.

Herefter gik det stærkt med at bygge huse på området. Først blev der bygget på østsiden hvorefter Musvitvej og Mejsevej kom til i begyndelsen af halvfjerdserne og derefter Rørsangervej, som senere blev ført igennem til Frederiksbergvej.

På højre side af Rørsangervej ude mod Viborgvej var der stadig marker. Jeg var i byrådet på det tidspunkt og forsøgte at få udstykningen gjort færdig, og mødte stor velvilje hos de øvrige medlemmer i Purhus Byråd, men som der blev sagt: ”Der er da ingen der vil bo helt derude på landet”. Jeg svarede: ”Jo det kunne jeg da godt” uden at vide at det rent faktisk blev aktuelt nogle år senere. Sneppevej blev forlænget og forbundet med Rørsangervej.

 

Flygtningecenter til Purhus – nej tak!!!

På et tidspunkt blev Purhus Kommune pålagt, at finde plads til et ”Flygtningecenter” i Fårup, med plads til ca. 150 flygtninge.

Byrådet var enige om, at det var en rigtig dårlig ide at bosætte 150 flygtninge i Fårup, hvor de ville komme til at fylde meget. Vi blev derfor enige om at tilbyde at huse et antal familier i huse/lejligheder i kommunen, og dermed give disse en langt bedre start på opholdet i Danmark.

Tilbudet blev meget fint modtaget på Christiansborg, og det blev flere gange fremhævet fra Folketingets talerstol som et flot projekt.

 

Randersegnens Boligforening på banen

Randersegnens Boligforening fik opgaven med at finde/bygge boliger rundt om i kommunen, men især Bjerregrav, Fårup og Spentrup skulle have ”flygtningeboliger”, og på den måde startede Ryleparken.

De første år boede der bl.a. mennesker fra Afghanistan, Armenien og Somalia. De blev rigtig godt modtaget her i Bjerregrav, og de fik alle en mentorfamilie fra byen tilknyttet. Det var rigtig flot gjort af byen, og især de mennesker der påtog sig opgaven.

Der blev en stor udskiftning, og der blev bygget endnu et hold boliger, og efterhånden var der ikke ansøgere af flygtninge til boligerne, og derfor flyttede der flere og flere lokale beboere ind i boligerne.

De sidste fire familier boede her indtil for nylig, men de to familier Hamidi er nu flyttet i egne boliger, en bror her i Bjerregrav og en i Hornbæk, så nu er der to tilbage, en afghansk familie Popal med mor og far og to døtre, og en anden dame som er søster til Popal. Hun bor alene, da hendes mand ikke kan få opholdstilladelse i Danmark. Der er i dag i alt 18 boliger i Ryleparken og resten af boligerne er i dag beboet af et bredt udsnit af danske familier. Der er folk med børn, folk der bor alene og ”voksne” ægtepar.

 

Fremtiden for området

Det næste der nok sker i området er, at arealerne vest for Ryleparken byggemodnes og får vejadgang via en forlængelse af Sneppevej. Der er afsat plads til 32 små boliger og 8 villaer, hvoraf de fire dog får adgang via Violvej.

 

Til slut tror jeg at kunne konstatere, at beboerne i Ryleparken er tilfredse med at bo her, og der er ikke udsigt til tomme lejligheder foreløbig.

 

                                                                                       Preben Nielsen