Menuet danserne fra Bjerregrav

Menuetten, som egentlig hørte hjemme på de bonede gulve, var blevet en del af bøndernes dansetradition. Efterhånden tog nyere danse over, men i Kronjylland og især i Mellerup og Bjerregrav blev menuetten holdt ved lige. Måske fordi de mange rige bønder på egnen gennem denne dans ville markere deres værd?

I Bjerregrav blev menuetten ført an af gårdejer Per Jacobsen. I 1930 blev gruppen inviteret til et landsstævne i Skanderborg, og her så forfatteren og tegneren Achton Friis dansen. Han blev betaget af, hvad de stovte bønder kunne vise og skrev senere:

Helt betagende virkede det, da et Hold gamle, fine Bønder fra Bjerregrav ved Randers trådte deres gamle Menuet. Der var 70 årige imellem dem, og de var ikke i Folkedansedragter, men i deres almindelige Søndagstøj. 

 

Den ”Menuvet”, de dansede, var i enhver henseende beundringsværdig. Den må være uhyre vanskelig at udføre, da Dansens Rytme går hele Tiden som Synkoper imod Takten. Men de fornemme Bønder trådte den med en Sikkerhed og Værdighed, så jeg uvilkårligt måtte vende mit Blik ud mod Publikummet, de 3-4000 Mennesker, der var strømmet til fra alle Kanter: Og det slog mig, at her var det Herrefolkene, der dansede for Styrvolterne.

Senere besøgte Achton Friis danserne i Bjerregrav og beskrev dem i bogen De jyders Land.

Bjerregravdanserne blev nu inviteret til at give opvisning rundt om i landet. I 1938 blev de landskendte for deres opvisning i København ved fejringen af stavnsbåndets opløsning. De blev beskrevet således:

Det var lutter ældre Mennesker fra Bjerregrav, der dansede til Bjerregrav Spillemanden Kræn Lassens Violin, og havde man på forhånd kunnet nære sine Tvivl om, hvordan det ville gå med så lille, spinkel Repræsentation for Dans og Musik i det mægtige Friluftsteater, så gjorde Bjerregravdanserne enhver Frygt til Skamme. Det viste sig her som altid, at det virkelig ægte og levende har en uimodståelig Magt til at gribe Mennesker af den mest forskellige Indstilling. De gjorde stormende Lykke.

 

Spillemanden var Kræn (Kresten) Lassen født 1868 i Bjerregrav. Senere tog hans søn af samme navn over. Det var den ældre Kræn Lassen, der blev landskendt for sit glimrende spil. Han havde et husmandssted ved Frederiksbergvej og ernærede sig altså også som musiker. Om ham og danserne fortalte gårdejer og musiker Søren Eriksen mange år senere:

P. Jacobsen og hans kone Madsine var fordansere, det vil sige, de gav takten til de andre dansere. Men for at menuetten skulle klares godt, skulle vi musikere spille meget bestemt med takt, ellers går de ud af trin. Men på den tid havde vi en meget dygtig musiker, som hed Kresten Lassen, når han spillede 1. violin, var vi sikre på, at det gik, som det skulle være. Vi spillede meget sammen han og mig.

Det var i 1922, at vi spillede 23 nætter i træk, det var en værre omgang. Men så måtte vi spadsere fra den ene by til den anden, somme tider flere mil.

Nå, engang spillede vi for statsskovrider Lorenzen fra Rold, og han syntes vi skulle vise menuetten i København. Der kom opfordring, og så skulle danserne danse i Rådhushallen. Det skulle selvfølgelig være Bjerregrav menuetten.

Det var en stor begivenhed. Kræn Lassen var med som ene musiker, det skulle jo være så gammelt som muligt.

Han fortalte mig, da han kom hjem: Hele Rådhushussalen var stuvende fuld af mennesker, og på første række sad Livgardens Musikkorps, og så ene mand! Du kan tro, jeg blev lidt nervøs, men så tog jeg mig sammen – den har du spillet hundredvis af gange, men det gik meget godt.

Da vi var færdige, kom dirigenten hen og takkede mig og sagde: Det kalder jeg menuet. Det var jo en stor glæde for mig.

De blev interviewet til radioen, kongeparret overværede deres optræden, men deres tid var ved at rinde ud. Derhjemme i Bjerregrav blev der spillet op til menuetten, når der skulle danses. Men trinnene var svære. Der var sådan et halvt trin, og der var nogen, der aldrig lærte den rigtigt, fortalte en danser.  Nye folk kom til byen. De kendte ikke dansen, og efterhånden forlod de fleste dansegulvet, når Kræn Lassen spillede op til menuet.

I 1942 døde fordanseren Peder Jacobsen, og dermed var dansens storhedstid i Bjerregrav forbi.

 Men når folkedanserne i dag mødes , er menuetten stadig på repertoiret.  Som ”randersmenuetten” føres den videre. Men da dansen blev udført lidt forskellig i Mellerup og i Bjerregrav, spilles melodien to gange, og der danses i de to variationer. Således er alle tilfredse, og traditionen føres videre.

Harald Bertelsen

Kilde:

Purhus Lokalarkiv, Ove Andersen Bjerregrav og Folk og Kultur årbog 1999