Den 05-06-2010

Barndom i Bjerregrav

Jeg er født d. 3/4 1889. Mine Forældre, Christen Eriksen og Kristine Nielsen var Forpagtere paa Præstegaarden ( i Bjerregrav ). Saa jeg er født i den gamle Forpagtergaard der. Min Mor døde 1893 og min Far 1898. Derfor kom jeg ned paa ”Eriksholm”, som min Bedstefar Erik Jensen ejede, og der boede ogsaa min ældste Søster Knudline og hendes Mand Peder Leth. Det er altsaa mit Barndomshjem.                           

                                                                                                Søren Eriksen og forældrene

Jeg begyndte at gaa i Skole i 1895 i den bygning fra 1856, hvor nu Lærer Balsby bor. Der var 2 Klasseværelser. I det ene Værelse gik vi fra 6 -7 Aars Alderen og til 10 11 Aars Alderen – det var ved Lærerinden – i øvrigt hed hun Frk. Bigler, var fra København og kom til Bjerregrav fra ”Fussingø”, hvor hun var Lærerinde ved Forpagteren.

    Jeg gik i Skole hver Dag fra Kl. 9 til 15 om Vinteren, og om Sommeren begyndte den store Klasse Kl. 7. Jeg husker tydeligt hvordan Frk. Bigler spidsede Griffel med en Kniv, saa vi holdt os for Ørerne.  Hun havde en vis Evne til at pudse Næse, saa vi blev mindet om en Basun, ved det Knald den manøvre frembragte. Det grinte vi af og snakkede om det, naar vi var fri. Frk. Bigler boede i det Hus, hvor Kristen Andersen bor, Over Fussingvej 10. Jeg selv og en Pige – Karen Bugge – Datter af Jens Bugge, fik Ekstraundervisning, for at vi skulle være rigtig dygtige til bl.a. Regning. Karen kom og hentede mig hver Dag, og vi var ikke særlig interesseret i det nogen af os. Paa vej op ad ”Mads Bakket” snakkede vi om, at der lugtede saa dejligt i Frk. Bigler´s Gang af Sæbe og Parfume. Nogle gange -2 eller 3 gange om Aaret – rejste hun til København, og saa blev vi lovet et Glansbilledalbum, hvis vi kunde den lille Tabel, naar vi kom igen.

 

   

      

                                                                      

    Jeg skulde læse Lektier om Eftermiddagen, og det var min Bedstefar, der havde den Bestilling at sørge for det. Det skete at jeg var uopmærksom. F. eks. Yndede jeg at sidde og kigge efter Gæssene paa Gaardspladsen, men saa vankede der et Par af Pegefingerknoen i Hovedet.

   I Skolen sad vi 2 ved hvert Bord. Vi sad efter Dygtighed. Den dygtigste sad nærmest Katederet. I Bordet var der plads til 2 Blækhuse. Der var trægulv i Værelset. Kakkelovn og Petroleumslampe ved siden af Tørvekassen, hvor hun spidsede Griffelen. Kun de store Klasser skrev med Blyant og Penneskaft. Paa Væggen hang et ca. 60-70 cm stort stykke svært Karton med Billede af forskellige Folkeslag – Kinesere, Negre, Indianere o.s.v. Det kom i den store Klasse, da Lærer Korsgaard kom.

    Vi Børn her fra Byen havde ingen Skoletaske. Vi havde Bøger og Penalhus oven paa Tavlen, som vi bar under Armen sammen med vore Kludesko eller Sivsko. I Gangen blev vore Træsko anbragt paa Træskohylde, men kunde vi komme til at sparke til dem eller træde paa dem saa de lavede Spektakel, saa var det sjovt.

    I ældste Klasse havde vi Danmarkshistorie, Geografi, Sangbog og Lærebog (Katekismus). Vi havde 1. og 2. Del Regnebog – 2. Del for de dygtigste. Vi skulde selv betale Bøgerne, og var der nogen, som ikke havde Raad til det, maatte de undvære. Vi skulde helst kende Bogstaverne, naar vi begyndte i Skolen. Min Bedstefar lærte mig Bogstaverne, og min Søster fulgte mig til Skolen den første Dag.

    Da jeg kom i den store Klasse, var der lige kommet en ny Lærer. Det var Lærer Korsgaard og i 1898. Han var meget dygtig efter den Tid at dømme. Hvis vi lavede Kunster fik vi et par Lussinger. D.v.s. han tog fat i det ene Øre med den ene Haand, og saa faldt Lussingen. Senere fik han et Spanskrør, som han ikke var bange for at bruge. Det laa altid paa Katederet. Vi blev hørt en for en i Lektier og det skulde være ordret.

    Der var eksamen 2 gange aarligt. Foraar og Efteraar. Eksamen blev overværet af Skolekommissionen – 2 fra Bjerregrav og 2 fra det nedre Sogn og Provsten. Vi blev hørt saadan: Drengene for sig paa een Gang. Pigerne ligesaa. Hvis vi ikke var helt sikre i vor Viden, kunde vi klare det ved at bruge Munden uden at sige noget. Dagen efter blev Karaktererne læst op – hvordan de saa havde baaret sig ad med at give dem. Læreren stillede Spørgsmaal og hjalp i øvrigt godt til med at finde det rigtige Svar. Forældrene var ikke med. Vi glædede os meget til Eksamen, som varede et par timer. Saa skulde vi have det nye Tøj paa, og vi fik 2 øre til Brystsukker.

    Vi glædede os meget til Sommerferien. Vi skulde selv holde øje med, naar nogen var begyndt at høste. Saa skulde vi sige det til Korsgaard, for da begyndte Ferien, for at vi kunde hjælpe til i Høsten. Ferien varede 1 Maaned. Ligesaa naar det var Eteraar skulde vi sige, naar man var begyndt at tage Kartofler op. Saa fik vi Kartoffelferie.

    Korsgaard sad ved Katederet og røg af den lange Pibe, og naar vi var sat til at regne, læste han Avisen. Blev der Uro i Klassen, bankede han i Katederet med en stump Tavleramme. Det skete sommetider, at Provsten kom uanmeldt. Saa blev Piben sat hen i en Krog i en Fart. Provsten blandede sig ikke i Undervisningen. Naar vi havde gaaet i Skole de lovbefalede Aar, kunde vi blive skrevet ud af Skolen. Det foregik én Gang om Aaret.

    Vi havde hver Sommer Udflugt til ”Vennelyst”. Vi kørte i store Vogne, og de der ikke selv var kørende, kom med dem, der var. Vi dansede i Storstuen i et Hus tilhørende en Mand, der hed P. Søe – det første Hus paa højre Haand, naar vi kører efter Aalum. Vi havde Mad med hjemmefra + 1 Sodavand. Det var almindeligt at Folk fra Randers kom kørende og spændte fra ved P. Søe, og man kunde faa Vand, saa man selv kunde lave Kaffe.

    Om Sommeren havde vi Gymnastik paa Skolepladsen, der hvor der nu er Have foran Huset. Vi havde et Apparat bestaaende af et Stativ med 2 Jernstænger og 2 Tove, det ene med Knude, det andet glat. Der skulde vi saa forsøge os som Akrobater. Det var en ”Klavsemaskine”. Naar vi begyndte, raabte Korsgaard: ”Hen til Klavsemaskinen”. Foruden var der et Bræt anbragt mellem 2 Stolper, der blev brugt til at balancere paa.

    Paa Gaardspladsen, altsaa Legepladsen stod en Vandpumpe og derpaa hang et Blikkrus, som vi drak af, naar vi var tørstige. Om Sommeren sad vi paa ”Murer Rasmus´s Stendige” i Frikvartererne. Hans Have dannede Skel med Skolen. Naar det var rigtig varmt, spurgte vi Korsgaard, om vi maatte gaa over og sidde under Jens Sørensens Træer (Søren Qvists Gaard), men vi skulde blive paa Skolepladsen. Læreren boede i den anden Ende af Bygningen. Lejligheden som den er nu. Indgang samme Sted – til venstre til Lejligheden og højre til Skolestuen. Engang var der 2 Vinduer i Gavlen ud til vejen, men de blev muret til, fordi vi vilde kigge for meget efter det, der kom paa Vejen.

    Vi skulde skrive ”Offersedler” og tage dem med hjem, og ellers aflevere dem der, hvor der ingen Børn var i Skole. Provstens Sedler var hvide, og der gav man 2,00 Kr.. Lærerens var gule og han fik 1,00 Kr. fra Tjenestefolkene baade til Provst og Degn.

     Saa i 1901 blev den nye Skole bygget, og det var jo selvfølgelig en meget stor Forbedring. Værelserne, der var to, var meget større. Vi var stadig delt i 4 Klasser med en Førstelærer og en Andenlærer. Undervisningen som i den gamle Skole. Korsgaard fandt frem til enkelte særlig begavede Børn, som han fik sendt til Dalsgaards Realskole i Randers.

     Saa i 1903 blev jeg konfirmeret og kom dermed ud af Skolen, og Aaret efter i Lære ved en Musikdirektør i Randers.

Skrevet af Søren Eriksen 1889 - 1976

Indleveret af hans søn Knud Eriksen, Bjerregrav

 

Harald Bertelsen

Purhus Lokalarkiv

 

 

Øster Bjerregrav - har meget at byde på

To ildsjæle lagde grunden til et ambitiøst projekt om at få en by-park, en bevægelsespark, en skaterpark og en ny sportsplads/multibane til byen ...

 

Læs mere her

 

Ny i Øster Bjerregrav?

Velkommen til byen og området. Vi håber du vil falde til, og at du vil nyde godt af de mange tilbud i vores by.

 

Læs mere her