DAMEN

navn

DAMEN

 

beskrivelse

P. Kaarup:- Damen

Genopstillet: 2024 (1960)

Placering: Torvet

Materiale: bemalet beton / granit sokkel

Højde: 2 m
Skænket af: Bente Sandberg

 

Vil du fordybe dig lidt mere, så læs med HER –

Tilbage til sti-kortet  klik HER

 

 

 

FORTÆLLINGEN

 

 

 

P. Kaarup

 

Byens original - tusindkunstner

 

Tidligere havde hver landsby med respekt for sig selv en original, som var en del af byens fælles identitet.

Han var en person, man sammen kunne more sig over og fortælle anekdoter om, fordi hans normer, adfærd, eller interesser var anderledes. Janteloven var trods alt ikke stærkere, end at han blev accepteret som et festligt og anderledes indslag i byens liv.

 

 

P. Kaarup

P. Kaarup – Peder Pedersen Kaarup – var en sådan original. Født 1880, gift 1907 med Kathrine, som han levede med i et barnløst ægteskab til sin død i 1971 i et hus, Bredgade 13a i Bjerregrav.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      1954                                                                2023                                             

 

Oversigts billeder fra 1954 og 2023 – Bredgade 13 a er nu Kirkevej
A angiver P. Kårups ejendom  -  B angiver Mindesten der er fjernet og ca. placering af DAMEN

 

 

     P. Kårups ejendom  1954

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gravsten på Ø. Bjerregrav Kirkegård

 

 

 

P. Kaarup blev byens altmuligmand, der kunne klare mange praktiske udfordringer.

I en stue havde han en lille høkerbutik, hvorfra han solgte almindelige dagligvarer – altid kun mod kontant, hvad der var usædvanligt dengang. Engang kom den nye præsts tjenestepige ind med en kurv og en dosmerseddel. Da hun senere vendte tilbage for at hente den fyldte kurv, fortalte hun P. Kaarup, at præsten ville komme forbi og betale.                                     

P.K satte kurven til side og sagde: ”Kurven bliver her til præsten har betalt!”

Det var et typisk træk hos ham ikke lade sig noget byde og holde på sine principper – også når det gjaldt præsten.

Engang fandt PK, at lodderne til hans vægt så grimme ud, rustne som de var, så han malede dem pænt. En dag kom der vægtkontrol, og embedsmanden måtte påtale, at vægten nu ikke passede længere! ”Det kan da godt være”, sagde PK, ”men jeg er sælger, så det lodderne vejer for meget skader kun mig selv”! Om han kom til at fjerne malingen, kunne min hjemmelsmand desværre ikke berette. 

Uden for butikken havde han salg af benzin, og en sen aften forsøgte en bilist forgæves at få PK til at sælge sig benzin fra anlægget, men PK ville ikke lade sig koste ud af sin gode seng. Næste dag ringede benzinselskabet ham op og foreholdt ham, at det var hans pligt at betjene kunderne, når de havde behov for benzin. Ellers ville selskabet være nødt til at fjerne anlægget. ” I kan fjerne det hele i morgen”, svarede PK, og det skete. 

 

 

 Per Kaarup var fascineret af teknik, herunder biler. For 2.500 kr. anskaffede han sig en Ford T i 1929 som han passede og plejede.

 

 

P. Kaarups Ford T årgang 1927

 

Om vinteren tog han motoren ud og satte den ind i varmen, bilen kørte han helst ikke ud i regnvejr. Som det ses på billedet, var der på nummerpladen et X. Det viste, at bilen vejede under 1450 kg og derfor havde tilladelse til at køre på den tids dårligt funderede biveje. En ung betjent stoppede ham mange år senere på landevejen og forklarede ham det ulovlige i at køre rundt med en ureglementeret nummerplade. ”Ja”, gnækkede P. Kaarup, ”men det har jeg nu fået lov til af politimesteren”.

Han holdt sig strengt til den regel i færdselsloven, der siger at man skal holde tilbage for færdselen, der kommer fra højre. PK. skelnede ikke mellem en almindelig vej og en hovedvej, så når han kørte ud på Viborgvej forventede han, at bilister fra Randers ville holde tilbage for ham. Selv om trafikken var beskeden og farten lavere i de tider, kunne det godt give anledning til hidsige dyt, når PK frejdigt kørte bilen ud på hovedvejen.

 

Også Kathrine fik hans kantede væsen at mærke. Selv om hun ikke havde kørekort, kunne hun jo godt finde på at komme med kommentarer til hans kørsel, når hun sad ved siden af ham. Det problem løste han ganske effektivt: Når hun skulle med ham til byen skruede han passagersædet af, så hun måtte anbringe sig bagi i bilen – sikkert til stor morskab for byens grinebidere.

 

Mange år senere forsøgte Nellemann at købe hans flotte bil eller få ham til at bytte – den var nu blevet en veteranbil. Men han ville ikke sælge. ”Penge vil jeg ikke ha´ ”, sagde han, ”jeg har døj´ nok med at få brugt dem jeg har, og en ny bil kan jeg ikke finde ud af”.

Da han solgte den velholdte bil i 1960, var det med fortjeneste. Han fik 3000 kr. for Forden.

 

I sin natbordsskuffe havde han altid en revolver liggende – skarpladt. ”Der kunne jo komme en tyv ind ad døren”, sagde han som forklaring, ”Og så skyder jeg”! Han havde en våbentilladelse,  det hang måske sammen med, at han under besættelsen havde våben gemt under gulvbrædderne.

 

Han og en ven drev en noget speciel form for jagt: I mosehullerne udså de sig de store gedder, og så gjaldt det om med deres revolvere at få ram på ”dyret”.

 

Ved siden af arbejdet som høker, havde PK andre gøremål. Folk fik fat i ham, når grisen skulle slagtes, og skulle stuen tapetseres eller males eller skulle noget dekoreres, så klarede han også det.

 

Dette vægmaleri er en del af en frise med landskabsmotiver, som han malede i entreen til  Solhøjen 1.

 

Vægmaleri 

 

Ure og udskæring havde hans store interesse. I hans lille værksted blev byens ure repareret, og her skar han piber af træet fra sit gamle pæretræ. Bl.a. en pibe med Staunings kontrafej for enden.

 

I haven havde han mellem sine mange frugttræer anbragt skulpturer, han havde lavet i beton. Sammen med sin ven og jagtkammerat, Niels Poulsen, lavede han den store genforeningssten, som i mange år stod overfor den gamle skole.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    Den gamle skole med Mindestenen i forgrunden  1954

En mand der holder på sin ret, må naturligvis kende grundloven, så P. Kaarup satte sig grundigt ind i rigets grundlov. Når man kan citere sine frihedsrettigheder, står man vel også stærkere? 

 

Når ældre bjerregravborgere fortæller om P. Kaarup, så får man nu ikke indtryk af en stridbar person, men om en mand, der på sin egen skæve facon var en accepteret del af landsbysamfundet. ”Har du hørt den sidste om P. Kaarup”? Sådan er det sikkert ofte blevet spurgt i festligt lag, eller når man mødtes i Brugsen

   

Kilder:

·        Fotos fra Purhus Lokalarkiv

·        Ældre borgere, især Børge Stærk Christensen

·        Tekst og beskrivelser Harald Bertelsen

 

Lysekroner i Ø. Bjerregrav Kirke

Østligste krone i skibet er skænket af gørtler H.C. Christensen og frue d.5/9 1908 på deres 30-års bryllupsdag. De boede i Ålborg, men hun kom fra Ø. Bjerregrav. Den er af messingplader og ca. 100 cm bred og 105 cm høj.

Kronen i midten er skænket af Peder og Katrine Kaarup, Ø. Bjerregrav 1978 og fremstillet af gørtler Poul E Thulstrup, Randers. Den er af massiv bronze og måler 135 cm i bredden og 100 cm i højden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vestligste krone er skænket af provst Vilstrups børn og børnebørn på provstens 100-årsdag den 17. juni 1924 og taget i brug på årsdagen i 1925. Den er af massiv bronze og måler 85 cm i bredden og 85 cm i højden.

Da der først blev indlagt elektricitet i 1930, har to af kronerne oprindeligt været beregnet til stearinlys. Væglampetterne i skibet er fra 1979. 

Kilder:

·        Purhus Lokalarkiv

·        Fotos hentet på nettet