Foredrag
Kvantecomputeren
ved
fysiker Klaus Mølmer
Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye
”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest
paradoksale
kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges
til.
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet
af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver,
er meget
forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler
tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på
dem giver altid
tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det
20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede,
men dens
forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af
fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og
til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for
revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers
kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne
investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte
kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I
foredraget vil du høre hvor langt
man er kommet i konstruktionen af
kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt
funktionsdygtige.